Plantehold Logbog 1

                                                               


                                                  Torsdag d. 6. januar 2022


I vores plantehold må vi vælge imellem kategorierne: 

Frø fra vilde planter, frø fra køleskabets grøntskuffe / køkkenskabe / krydderihylder og frø fra frøposer.

Vi har valgt at plante følgende: 

  1. Kategori: Frø fra vilde planter  - 

    1. det fra skoven 

  2. Kategori: Frø fra køleskabets grøntskuffe / køkkenskabe / krydderihylder 

    1. Selleri

    2. Galia melon

    3. Avokado

    4. Stjerneanis

    5. Hørfrø

    6. Passionsfrugt

    7. Chilli

    8. Peber

    9. Nelliker

    10. Koriander

  3. Kategori: Frø fra frøposer 

    1. Bønner 

      1. Hestebønne 

      2. Buskbønne

      3. Gul bønne

      4. Borlotti bønne 

    2. Ærter

    3. Jordnødder

    forsøg vi vil prøve af med førende/kernerne

    • I skabet med skygge og i vindu avocado med uv lys.

    • På jorden og i jorden hvordan gro frøet bedst:

    • Planten som vokser fra afskåren grønsag.

    • Jordnød i vindu og drivhus i lys.

    • Bønnens udvikling hvor den ligger hulter til bulter og hvordan den vokser.rådnet .forste gang og anden gang kom de med nye frø rigtig godt. 

    Idet at vi har med planter af gøre er det vigtig at have en viden omkring den enkelte plante og dens udvikling meget er ens for planterne men vandingsforhold og plante forhold kan være meget forskellige. her kan vi give børne medansvar og den stor begejstring for at noget gro er jo noget vi også har nydt bare at få en advokat til at gro var min største begejstring og følelse af ansvar for at få den til at gro og overleve er stor. Det samme er ærgrelse når noget munger og forsøget ikke virker, men glæden at det kommer op alligevel når man prøver igen med noget nyt, gør at man har lyst til at prøve vider og med flere planter og forskellige plantnings metoder.  Viden omkring planter 

    I det at panter er en del af vores omgivelser og giver os rammer for forskellige muligheder i de rum de er en del af kan man mange ting med dem lige fra at hænge gynger op i dem til at fordybe os nede ved deres rødder for at kigge på insekter . eller en varm sommerdag pudset til mælkebøttens frø og se dem sprede sig i landskabet.

    i det at blomsten er plantens blikfang og det er der patens kønsorganer sider for at den kan blive befrugtet, veder give en bestøvning eller nektar til de insekter som bestøver vider er det også det første børn lægger mærke til. det er også i blomsten at det er at planten kan gøre det den skal nemlig formere sig .

    her kan man gå på opdagelse i hvordan blomsten ser ud og hvilke insekter den trækker hvor mange kronblade den har ,er der støvfanger og har den et frugt indlæg. Hvad er forskerne på de forskellige planters frugt indlæg og kan man se ligheder imellem dem.

    når planten har anlagt blomster har de muligheder for at få bestøvet deres frugt anlæg . det kan de enden ved hjælp af indsekter ,dyr og vand som er med til at flytte pollenkornet med sedceerne fra støvknappen vider til støvfangeren på en anden blomste på en anden pante. for at se udviklingen kan man observer den samme plante sammen med børne og lup for at se de udviklener er sker når der er kommet bomst på.

    når planten har etableret frø gør den det for at plante aren kan overve og sprede sig det er noget den har brugt millioner af år på at udvikle til lige præcis det miljø den er i. her har ført nogle specielle forhold som skal i spil før at de kan blive spredt og vokse vider. De fleste frø bliver spredt vi af vind . ander bliver spret viaf hjælp af fugl og dyr hvor de enden er blevet spist eller sidder fast i pelsen (f eks. borge og præstelus), det er en gevinst for de dyr som spreder dem i det der opstå flere spisesteder. der er også planet som spænder deres før i vand her er kokosnødden den store ekspert i det at de kan sejle langt på havet indtil først finder en ø hvor den vokser vider. der er også andre måder hvorpå planten kan sprede sine frø ærter og skovsyre hvor renten bruger optik tryk og udløsning af spænding kaster frøene væk, eller at frøkapslen pludselig revner og kaster førne langt væk fra planten.

    film (børne og bog hvordan den sidder fast i tøjet)

    her kan man bygge vider på børnenes kognetive skema (piaget ) som sker ved akkumulation og assimilation . 

    her kan man sammen med børne pudset på mælkebøtter kaste med borger og se hvor svært det er at få dem ud af tøjet smage på hyben og mærke hvordan kernerne kurser på hunden . men kan så karse som man spiser på sin æggemad og lade resten go og få blomster og måske få nye karse før til at dyrke igen ( forsøg i vinduet) man kan også gøre lige som os som har kunstigt lys i vinduet og prøver at så plante frø fra køkkenet,frøposer og skoven om man kan noget af det til at gro.

    Planternes vigtighed for os
    i det vi har børn i skole fritiden kan man gør dem opmærksom på at planterne i naturen er meget vigtige for vores eksistens. planter laver fotosyntese og respiration som er med til at skabe de byggesten planen skal bruge for at den kan blive udviklet her er en af dem CO2 og sollys og vand de vigtig byggesten. ud over planterne på jorden er koralrevene også med til at optage en stor del af CO2 men det er et andet eksperiment og forskning. 

    autotrofe
    planter kan selv skaffe deres føde og næring som er vigtig for dem . det er det der bliver kal autotrofe det gør de fordi de gennem fotosyntesen selv kan anskaffe sig den næring de skal bruge for at udvikle sig her er affaldsstofferne ilt og kulstof som er de vigtigste for alle levende organismer her på jorden.

    ud over at planter er den primære producent i fødekæden fordi den er med til at skabe levesteder , føde og gennem fotosyntese laver solens energi om til sukkerstoffer og ilt. men ud over det er planter også en stor del af vores transportmidler og de vi har i vores dagligdag dag i det at de forsliebrenstoffer som vi har udvunde fra underjorden har været med til at udvikle menneskets behov og muligheder for at komme meget rund. 

    vigtige ting man kan tage med til praksis når men har med planter at gøre kan være:

    • observation og dokumentation 

    • egene spørgsmål og hypotese 

    • observationer 

    • bønnerne kan bruge billeddokumentation til billedsprog og skriftsprog som dokumentation af planternes udvikling

    • øvelse af deres dialog og literacy ved at side i små grupper og snakke om hvad der er sket og observeret

    • katalog viden med nye ord og begreber ud fra deres observation - fra før til palntes og hvad man kan se af udvikling .

    • børne for kenskab til plantens udvikling.

     

    Apa- ejbye-ernst.N,&reitzel.H.(2015)natur og udelive.systime.ISBN9788793114470.

    Praktisk Økologi1/2007: Temanummer om børn og haveliv




Kommentarer