Dyreholdsopgave C

Pædagogiske aktiviteter - kan indgå i praksisafprøvning  (udefestival)

10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen.

Vi skal tilrettelægge to aktiviteter af hver 25 min. med elever fra Fjordskolen.

Aktiviteterne bliver en del af Udefestivalen som afholdes onsdag d. 26. januar 2022. Aktiviteterne skal indeholde dyrehold og science.

Da vi har vagtler som dyrehold, har vi planlagt at disse skal med og udgøre temaet for en sammenkobling mellem dyrehold og science.

Aktivitet 1. (dyrehold)

Vagtlens livscyklus

Fremvise fra æg til kylling

Fremvise vagtlens anatomi vha. model af høne

Ind i drivhuset med børnene

Børnene får mulighed for at mærke hvor høj kropstemperatur vagtlerne har

Aktivitet inde i drivhuset: fremlægge 4 forskellige fodertyper og observere hvilket vagtlerne foretrækker.

Aktivitet 2. (science)

Male knækkede hvedekerner i 3 x morter samt håndkværn

Observere vagtelæg

Observere og undersøge fasanfjer (vagtelen er i familie med fasanen)

Stege pandekager over bål

Samlet: Mel + æg kan udnyttes og bruges gastronomisk

11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål. Fremlægning af dyreholdsopgave

12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)

Vores/pædagogens rolle er at få børnene med i aktiviteterne så de opnår læring og udvikler sig.

I forhold til børnenes natursyn og naturoplevelsesfaser skal man tænke på hvilke læringsrum man vil have fokus på: voksenskabte læringsrum, voksenstøttelæringsrum og læringsrum som er præget af spontan leg.

Vi kan vælge at gå foran så vi kan vise børnene hvordan man skal agere inde i et drivhus med levende dyr, vi er her rollemodeler som børnene kan spejle sig i. Her har de børn der ikke er trygge ved vagtlerne en støtte der gør at de formentlig vil reagere mindre end hvis de selv skulle gå derind. Vi kan også gå ved siden af børnene, så de hele tiden har mulighed for at spørge og blive vejledt eller guidet. Til sidst kan vi også vælge at gå bagved, så børnene hele tiden har mulighed for egen udvikling, selv at vælge hvad de gerne vil samtidig med støtte fra vores side. (Edlev, 2015, s. 68).

I forhold til anskaffelse:

Vi har fundet en vagtelsælger i Fjelstrup via den blå avis. Han gav os nogle gode råd i forhold til pasning og pleje af vagtler. Han rådgav os til at anskaffe os to hunner og en han for at få bedst chance for at få dem til at lægge æg. Han fortalte at det er sjældent vagtler lægger æg om vinteren men at det godt kunne lade sig gøre hvis vi satte en varmelampe hen i deres voliere. Vi anskaffer os undulatfoder, melorme (proteinkilde), sepiaskaller/knuste blåmuslingeskaller (kalkkilde). Nadja har grangrene, spåner samt hø liggende til i bunden af voliere så vagtlerne kan holde varmen. Vi køber dertil sandstrand da vagtler godt kan lide at sandbade for at holde sig rene.

Når det er weekend aftaler vi indbyrdes hvem der kan komme forbi skolen for at passe og pleje vagtlerne. Hertil medbringer Lea og Nadja jævnligt deres børn.

"Det er de voksne der skal tænke og handle bevidst, så børnene får mulighed for at vokse op i trygge, inspirerende og udviklende rammer. Børn og unge skal have mulighed for at udvikle kompetencer til at handle også i natursammenhæng" (Didriksen, 2008, s. 27)

"Oplevelser med dyr og planter skal være en integreret del af børns hverdag for at kunne bruges som et fundament for senere miljøforståelse og handlekompetence" (Didriksen, 2008, s. 30)

Ved at være engagerede voksne som er naturaktive og forbilleder kan vi være med til at give små positive oplevelser for børnene og lære dem at omgås dyrene og senere hen en fordybningsmulighed med ansvar og ro og til sidst tænke helhed og sammenhæng i et dyrehold.

Vi kan bruge abstraktionsstigen i vores didaktiske arbejde og få et korrekt opbygget dyrehold til en given børnegruppes erfaring og alder.

Vagtlerne skal holdes efter dyreværnsloven. Vi har derfor hængt en seddel op på volieret hvis nogen skulle se noget ift. vagtlernes ve og vel så kan de kontakte os via mobil i alle døgnets timer. Der har her været en studerende inde i klassen efterfølgende for at sikre sig at det var os der havde vagtlerne. Vi beskrev vores dyrehold og at der var styr på vagtlernes pasning og pleje i forhold til gældende regler.

Når vores dyrehold er til ende, har vi kontakt med en naturvejleder som ønsker at overtage vagtlerne. Hun har høns gående i forvejen og har et ønske om at anskaffe sig vagtler også. Hun og hendes mand er i gang med at bygge et voliere hvor de kan gå.

Hun arbejder ved Fjordskolen hvor vi holdt udefestival og hun fortalte at hun vil arrangere en tur ud af huset for nogle børn for at de kan fortsætte med at følge vagtlerne som de mødte til vores aktivitet i udefestivalen.

Litteratur:

Edlev, L. (2015). Læring og didaktik. I: L. Edlev, Natur og miljø i pædagogisk arbejde (3. udg., s. 53-72 af 383). Munksgaard ISBN: 9788762815858 

Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra ?. I: Er dyr til børn - er børn til dyr. (s.27-31). Skoletjenesten Zoologisk Have. ISBN: 9788791663079.

http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/61CD937270219E45C1257A9A003EA0BC?opendocument

#dyrehold #vagtler