Første gang vi er på vores biotop område starter vi med at undersøge overfladisk og starter langsomt med at opbygge vores kognitive skemaer (Piaget). Vi startede med at tage i skoven med en viden om skoven og har en forventning om at få nye erfaringer, indtryk, samtaler, viden og opdagelser. Når vi som gruppe stiller hinanden nysgerrige og produktive spørgsmål f.eks. hvad er det? hvorfor ser den sådan ud? Vores assimilative proces er i gang. Vores skemaer bygges langsomt op af den nye viden og erfaring som vi tillære os igennem egen og de andres interesser og observationer.
Da vi finder noget vi i første omgang tror er et bær og senere hen ved undersøgelse viser sig at være en puppe for en galæblehveps. I denne proces bliver vores akkommodative læringsprocesser omlagt.
Vi har erfaret at når vi går i en gruppe i skoven så lægger vi hver især mærke til forskellige planter og hvad der rører sig i skoven. Det er vigtigt at have fællesskabet i gruppen for at få et fuldt udbytte af hver vores opdagelse. Dette giver os muligheden til at arbejde med de produktive spørgsmål der opstår på gåturen. Herved udvikler vi begreber og bruger dem produktivt.
Vi kigger også efter tegn på liv. Vi kigger på det jordiske og det vilde for at se om vi kan finde spor af dyr. Vi kigger op mod trætoppene, ned i jordbunden og graver ind under bladene.
Vi finder liv i et dødt træ. Vi finder en skolopender, bænkebidere, sorte biller og en larve.
Undersøgelse og ny viden
Vi vil undersøge hvad det er for et bær, svamp eller puppe vi har fundet. Vi spørger Ib til råds som fortæller det er en galæblehveps.
Vi åbner op og vi ser der kommer en hveps kravlende ud. Dette var nogen af en oplevelse.
Undersøgelsen går videre med den anden hårde "nød". Heri gemmer der sig en larve. Vi finder ud af at det er en anden art, en marmorgallehveps.
(Cynips quercusfolii)
Stor Galæblehveps
(Andricus kollari)
Marmorgallehveps som laver marmorgaller på egetræ. Den er i familie med galhvepse og er meget almindelig i Danmark.
Ifølge naturbasen.dk som har foretaget målinger og observationer er den meget udbredt i hele Danmark. .
Gallehvepse er ikke farlige arter, men deres galler er blevet brugt til fremstillingen af garvesyre,
blæk og farvestoffer.
Mandlige gallehvepse er sjældne og reproduktionen ses ved partenogenese.
Larverne udvikler sig fra ufrugtede æg. Når larven er udklægget begynder den at udskille materiale som får plantevævet omkring den til at vokse hurtigere end normalt. Gallen øges i størrelse når laven vokser. Larven lever af plantevævet i gallen.
Livscyklus: æg, larve, puppe, hveps, (parring i nogle tilfælde) og så lægger de æg igen. Voksne hvepse spiser ikke, det er kun laven der gør det.
litteratur om galle hvepsen :
Valsehjort bille, han. En normal bille i Europa. Den er ikke truet og meget normal at finde i Danmark. Der er forskel på hanner og hunner, da hannerne har et horn og det har hunnerne ikke.
hej igen, flotte billeder i har fået taget og sat op og super med referencer.
SvarSlet