Perspektivering
15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?
Annika: "Jeg har haft høns før men var meget overrasket over hvor varm en vagtel er og hvor bløde de er. Jeg har fået en bedre forståelse for hvordan jeg kan involvere naturen i den pædagogiske praksis og at det ikke altid skal foregå i en skov, men at man sagtens kan gøre det hjemme i de omgivelser man har. Jeg har fået en katalog viden om fuglenes fjer og hvad man kan af didaktiske opgaver som jeg kan bruge i mit kommende pædagogiske arbejde".
Nadja: "Jeg havde ingen kendskab ift. adfærd eller pasning af en hønsefugl andet end generel viden (udvidet viden om hund) om pasning af andre dyr. Jeg har opnået en udvidet teoretisk og praktisk viden om pasning og pleje af vagtlen som f.eks. sandbad, vigtigheden at tilsætte kalk og proteinkilder til dens foder, indretning af bur (kognitive element) som jeg kan videregive men ikke mindst koble på et pædagogisk forløb. Jeg har fået viden indenfor de tre natursyn (det antropocentriske, zoocentriske og det økocentriske) og lært at opvækst og erfaringer kan have en betydning for hvilket natursyn man har.
Jeg var overrasket over hvor hurtigt mit forsøg på at få Rex til at være håndterbar lykkes, med mål for øje, at et barn kunne holde ham. Det resulterede i at min søn på 8 år og en 13 årig pige fra Fjordskolen kunne holde Rex
Lea: "I forhold til dyreholdet, har jeg fået øjnene op for, hvor mange pædagogiske overvejelser, der kan være i det at have dyr i pædagogisk praksis. Hvor meget det kan gavne børnene i og med, det f.eks. kan være med til at give noget ansvarsfølelse når dyrene skal passes. Nogle børn finder en vis ro ved at være sammen med dyr, så det kan også have betydning for børnenes arousal. Hvor meget læring der kan være i at holde f.eks. vagtler, da det ikke kun er vagtler man får en viden om, men fugle generelt. Jeg har ikke før overvejet, at det også er noget man kan bruge i indskolingen, i forhold til f.eks. matematisk opmærksomhed. Men også i andre sammenhænge. Jeg har selv fået en del viden om fugle/vagtler som jeg ikke havde før. Jeg er blevet klogere på hvad man alt skal tænke på når man skal holde vagtler, i forhold til hvilket bur, mad osv. De skal have for at trives. Det er alt sammen nogle tanker, jeg vil tage med mig videre i mit pædagogiske arbejde".
Christoffer:
16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
Pædagogisk er det oplagt at arbejde med spørgsmålet om det er etisk korrekt at passe og pleje vagtler for derefter at slå dem ihjel og fortære dem.
I forhold til læring er der god grund til at kunne fremvise vagtlens anatomi og afslutte et forløb gastronomisk. Pædagogisk ville der opstå forskellige diskussioner både kollegaer imellem, men ikke mindst blandt forældre til børnene i klassen.
Det at børnene kan se og røre dyrene gør at de får en følelsesmæssig tilknytning som gør det svært at spise dem. Her er det en god ide at børnene lærer om dyrets livscyklus og åbne op for koblingen af natursyn og etik: alle levende ting har en værdi.
Dette kan løses ved ikke at slagte de dyr børnene har passet, men anskaffe sig et allerede dødt dyr som anatomisk ligner vagtlen evt. fasanen. Man kan også vælge at lave et forløb hvor det materielle bliver belyst hvor alle har brug for føde og det påvirker det miljø vi er i.
Der kan også arbejdes med om det er etisk korrekt at holde dyr i fangenskab når de har det bedst i naturen. Her kan også inddrages andre dyr, som f.eks. dyr i zoologisk have eller daværende dyr der blev brugt i cirkus.
.
17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?
Natursyn (Zoocentriske)
Naturdannelsens fem elementer
Vidensformer (analoge, kataloge og dialoge)
Biodiversitet
Økosystem/Livscyklus
Almen dannelse
Anatomi
Empati og omsorg
Ansvar, samarbejde og fællesskab
18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?
Vi har erfaret at der er sket en tilknytning til vagtlerne for nogle i gruppen. Denne tilknytning gør at vi uden at tænke over det naturligt snakker med vagtlerne især når vi hører de pipper deres forskellige lyde. Lydene giver os glæde.
Vi oplever at hver vagtel har deres egen personlighed og temperament. Vi ser hvordan de er overfor hinanden og i vores hænder.
Vi udvider deres voliere og tilretter med det samme ved en bedre løsning for at de har det så optimalt som muligt imens vi har dem.
Vi planlægger at sætte en varmelampe op og derved forsøge at give dem den bedste mulighed for at kunne lægge et æg.
Kommentarer
Send en kommentar